Københavns Kommune er vært for ITS World Congress I 2018. – En perfekt platform for eksponering af danske delemobilitetsteknologier, services og viden til beslutningstagere fra byer og virksomheder fra hele verdenen.

På ITS Europe Congress i Strasbourg i Juni, så jeg spændende udstillinger fra Finske, Hollandske og Engelske sammenslutninger af delemobilitet og MaaS løsninger. Jeg mødte også planlægningsteamet for ITS World Congress i København næste år den 17-21 september http://itsworldcongress.com/ 

Bookning af stande til næste år er allerede godt i gang. Måtte dog konstatere at udover en den fælles stand for ITS medlemmerne i Skandinavien var der endnu ingen danske virksomheder på planen.

Mobilisering af den danske mobilitetsklynge

Det kan ikke passe! Jeg har derfor sat mig for at samle og synliggøre det danske delemobilitetsøkosystem og de mange forskellige aktører involveret. Målet er at fylde en stand på mere end 100 m2 med verdensklasse mobilitetsløsninger.

Ambitionen er at fastslå at Danmark er længst fremme med sammenhængende løsninger for delemobilitet for offentlig transport. Endvidere mest innovativ omkring privat drevne delemobilitetsservices. Det skal være nemt for resten af verden at gøre forretning med den danske delemobilitetsklynge.

Stikord til inspiration for aktiviteter på standen: rejsedataanalyser, ”fri” bil på abonnement, flådeadministration, taxa book og betal fast pris, rejsekort/rejseplanen: MaaS for offentlig trafik, trafikinformation, delemobilitet live i København, Planer for MaaS i Danmark, Kørselsdeling – er det ikke farligt?, egen cykel eller delecykel?, forskningsformidling, delemobilitetsprojekter på universiteter, MaaS startup pitching, – dit bidrag.

Standen er reserveret. Nu skal der liv på standen og fundraises. Se senere om næste skridt.

 

Accelerator for Dansk Delemobilitet

Inspireret af tiltag i Finland, Sverige og England omkring MaaS er her et bud på hvordan delemobilitet og MaaS kan accelereres i hele Danmark:

 

Ideen er at skabe en ”pop-up” organisering på tværs af mange interesser. Acceleratoren bygger på 3 søjler for udvikling af MaaS i by og på land:

  1. Kampagner: Konvertering af bilister til mobilister
  2. Infrastruktur for MaaS: Hvad skal der til for at skabe en åben markedsplads for delemobilitetsservices i Danmark. Hvem kan med fordel bidrage med hvad?
  3. Innovation: Forskning og udvikling af MaaS teknologier og services samt eksportfremstød

Nu skal der gang i søjlerne og budskabet skal forkyndes og acceleratoren kick-startes.

Hertil åbner www.maas-dk.dk, en hjemmeside for acceleratoraktiviteter for delemobilitet og MaaS I Danmark og LinkedIn gruppen MaaS-DK.

jeg håber mit danske Linkedin netværk vil hjælpe med at like og få budskabet ud til alle private og offentlige aktører i kongeriget. Hjælp med at dele budskabet i dit netværk så alle har mulighed for at være med til at sætte turbo på dansk delemobilitet.

Er du klar til at hjælpe er her nogle ting du kan gøre nu:

  1. Meld dig ind i MaaS-DK –  en linkedIn gruppe oprettet til at danske MaaS og delemobilitetsaktører, – ambassadører og ildsjæle kan diskutere og dele viden på tværs om MaaS.Her vil jeg opdatere på fremdrift på at synliggøre MaaS planlægning af udstilling og initiativer til at accelerer udvikling af delemobilitet i hele Danmark. Der er allerede en række temaer slået an som venter på din kommentar. Start gerne nye samtaler om MaaS og delemobilitetsservices i øvrigt.
  2. Synliggør din virksomhed som en del af MaaS økosystem for delemobilitet. Skriv til sos@sfmcon.com med MaaS-DK i emnefelt. Oplys virksomhedsnavn, web kontaktperson navn, telefonnummer og email. Listen af aktører vil blive publiceret på www.maas-dk.dk og i MaaS-DK. Virksomhederne vil inden længe blive kontaktet for logo og kort beskrivelse af bidrag til det danske økosystem for delemobilitetsservices.
  3. Oplys om du og din organisation er interesseret i at høre nærmere om den danske stand for delemobilitet og MaaS på ITS World 2018 og meget gerne om hvad du kunne bidrage med – uforpligtigende naturligvis.
  4. Der er brug for flere hænder, økonomi og organisering. Har du mod og lidt tid til at hjælpe til med at få forankret Acceleratoren for Danske Delemobilitet hører jeg gerne fra dig. Skriv til sos@sfmcon.com eller ring gerne på +45 20 42 05 12.

Danmark er kendt for at skabe mobilitets- og finans-systemer på nationalt plan. Dankort, Betalingsservice, rejseplanen, rejsekort, NemID, E-boks og MobilePay for blot at nævne nogle.

Nu er udfordringen at skabe et nationalt økosystem med en åben markedsplads for mobilitetsservices. Det skal være nemt og enkelt at benytte offentlig transport og private delemobilitetsløsninger som et reelt og attraktivt alternativ til den privatejede bil.

Hvor meget kan vi i Danmark nå at skabe inden 17. september 2018?

Husk at dele og like på LinkedIn.

P.S: Initiativet er helt nyt og endnu ikke forankret i nogen(s) organisationer. Målet er dog at finde en base for MaaS-DK og accelerator aktiviteterne.