Transportministeren barsler snart med et udspil om at fremme innovative og digitale løsninger, der både giver forbrugerne bedre service og en bredere vifte af transportmuligheder.  https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/analyse-peger-paa-store-potentialer-ved-udbredelse-af-digitale-loesninger-og-services

Mobile platformsteknologier kan gøre det muligt helt eller delvist at samle booking, betaling og billettering af en rejse ét sted – også selvom man på den samlede rejse måtte gøre brug af både traditionelle, kollektive trafiktilbud og kommercielle trafiktilbud som f.eks. taxi eller delebiler. 

Som forberedelse til arbejdet har Ministeriet fået udarbejdet en analyse der viser, at digitale løsninger på fx mobiltelefoner, hvor offentlige og kommercielle transportformer og -services forbindes i én samlet app-løsning, har potentiale for værdiskabelse for både forbruger og transporterhverv i Danmark. Rapporten, udarbejdet af QUARTZ kan findes her: https://www.trm.dk/da/publikationer/2018/mobility-as-a-service 

I rapporten opstilles en række scenarier for hvorledes staten kan bidrage med regulering af rammebetingelser for at fremme mobilitet som en service.

Statens rolle i udrulning af MaaS. Kilde: QUARTZ: Mobilitet as a Service – Strukturel analyse af digital infrastruktur, Maj 2018

 

Model 3 ”Krav om åbne API’er og adgang til services” minder om den Finske model for et åbent MaaS marked.

Model 4 ”Udvidelse af rejseplanen med aktører og funktionaliter” virker umiddelbart som en åbenbar vej til MaaS. Udfordringen er her især ejerskabet og om vi er bedst tjent med et de facto monopol for MaaS.

 

Men hvad skal der til for at få danskere til at fravælge ejerskab til egen bil? 

Ideen med delemobilitet og MaaS er at skabe et værdigt alternativ til brug af den private bil. Ved at skabe et tæt netværk og et varieret udbud af muligheder for delemobilitet også med adgang til dele/leje-biler er ambitionen at gøre det mere attraktivt og trygt at vælge den private bil fra. Det gælder især, hvis man bor i byer og dagligt pendler med cykel eller offentlig transport.

Indtil nu har det ikke været realistisk for en MaaS aktør at starte i Danmark, da der ikke er mulighed for at skabe en forretning ved at sammensætte rejser igennem åbne grænseflader til de danske mobilitetsaktører. De offentlige transportaktører har via rejseplanen åbnet for rejseplandata, men der er lukket for priser og for køb af billetter. For alle aktører, private såvel som offentlige, mangler det fælles regelsæt for det åbne mobilitetsmarked, som er skabt ved lovgivning i Finland.

Der er ikke noget teknisk i vejen for at opstille et charter for, hvorledes mobilitetsaktører skal samvirke i et dansk økosystem for delemobilitet. Udfordringen er, at det kræver en indsats for alle aktører med at etablere og vedligeholde de åbne grænseflader samt at skabe et samarbejde for at opstille de fælles regler for at virke og konkurrere på et åbent marked for delemobilitet og med leverandører af MaaS.

Det fælles regelsæt kan opstå i markedet men idet den offentlig drevne og en stor del af private delmobilitetsservices er underlagt licensregler og anden regulering vil det være naturligt at staten bidrager med at skabe rammebetingelserne for et åbent MaaS økosystem med målet at skabe en fair markedsplads for delemobilitetsservices og MaaS agenter.

 

Charter for åbent MaaS økosystem. Kilde: SFMCON 2018

 Med udgangspunkt i den Finske model og med brugeren i centrum er her et bud på elementer i et charter for et åbent MaaS økosystem der kunne omfatte hele Danmark og være input til reguleringstiltag:

MaaS økosystemet er centreret omkring brugeren af mobilitet. Den gode MaaS leverandør er brugerens agent og hjælper med at finde optimale rejseforløb fra dør til dør ud fra konkrete behov. Målet er at kunne levere mobilitetsservices som et reelt alternativ til bilejerskab. En MaaS agent er ideelt uafhængig af transportleverandører.

Åbent marked for offentlige og private mobilitetservices. Økosystemet skal kræve at leverandører af delemobilitetservices agerer i åben og fair konkurrence baseret på åbne data og åben API for tredjeparts booking og salg (MaaS agenter)

Uvildig A til B rejseinformation. Brugere skal oplyses hvis leverandør af rejseinformation fremhæver eller begrænser valgmuligheder og på hvilket grundlag.

Beskyttelse af privatliv før, under og efter rejsen. Brugere af delemobilitetservices skal sikres at deres rejseplan og rejsehistorik ikke deles med tredjepart udover hvad der kræves for at levere den konkrete rejse. Brug af MaaS service bør være et privat valg (ligesom en rejse i en privat bil er). Det bør ikke være et krav at brugeren skal dele nogen form for personhenførbare data med tredjepart for at kunne forbruge en delemobilitetsservice.

Beskyttelse af brugerhenførbare data.  Indsamling og opbevaring af brugerhenførbare data bør begrænses til det absolut minimale som er nødvendig for at levere servicen. Disse data skal slettes så snart der ikke længere er brug for data for at kunne levere service før under og efter rejsen. og kundeservice eller klager efter rejsen. Brugeren har i øvrigt krav på beskyttelse jævnfør GDPR direktivet.

 

Realtids mobilitetsnavigation og assistance. MaaS økosystemet skal sikre at der ikke kun leveres god service fra de enkelte leverandører men at den samlede rejse håndteres før, under og efter rejsen – især når der går noget galt undervejs.

SOME platforme og ratings. Selvom hver enkelt individual rejse er privat bør økosystemet give mulighed for at dele kommentarer, gode tips og rating af servicekvalitet

Rejsedata til leverandører, regulatorer og forskning. Deltagerne I økosystemet skal levere relevant produktionsdata til et fælles datapunkt. Datapunktet raffinerer data til brugbar information for trafikplanlæggere, regulatorer og til forskningsbrug. Hver aktør I økosystemet får brugbar information tilbage fra datavarehuset relevant for udvikling og optimering af aktørens bidrag til økosystemet. Det skal sikres at informationen er relevant og at der tages passende konkurrencehensyn.

Ved at udvikle et økosystem som beskrevet sikres at det samlede udbud af delemobilitetsservices fra offentlige og private aktører kan operere i et åbent marked og præsentere et endnu mere overbevisende alternativ til ejerskab af egen bil for at opnå fri adgang til mobilitet.

MaaS – en mulighed for skabe en smart mobilitetsklynge I Danmark?

Vi har set effekterne af at satse på vedvarende energi – også som erhvervsudvikling. Kunne Danmark med fordel satse på at udvikle kompetencer, produkter og services for smart mobilitet og MaaS.

MaaS-DK –  Accelerator for Dansk delemobilitet. Kilde SFMCON 2018

Det specielle ved mobilitet er at det favner mange forskellige offentlige og private interessenter og det er svært at lokalisere en samlende kraft for nuværende. 

En accelerator for dansk delemobilitet kunne hjælpe med at skubbe gang I udviklingen på tværs af alle interessenter. Der er et stort behov for at udbrede kendskab til fordele for danskerne ved at vælge egen bil fra. Der er behov for at finde gode regulerings og governance modeller for MaaS og ikke mindst er der behov for at stimulere forskning, innovation og udvikling indenfor området.

Er Danmark klar til at satse offentlig og privat investering i at skabe en MaaS klynge I verdensklasse?

Skal vi fortsat eje en bil for at have fri adgang til mobilitet?

 MaaS er ikke bare smart anvendelse af ny teknologi. Det er langt mere et spørgsmål omkring governance mellem mange aktører og regulatorer og godt købmandskab. Kan vi se værdien for alle aktører i at skabe en åben markedsplads for delemobilitetsservices? Det er dog fortsat vigtigt at investere i at udvide og promovere det samlede netværk af muligheder for delemobilitet. Uden adgang til en bred vifte af delemobilitetsydelser inden for gåafstand vil den privatejede bil forblive vinderen af fri adgang til mobilitet.